Konferencer
Board Network – The Community afholder 3 årlige, lukkede medlemskonferencer samt Den Store Danske Bestyrelseskonference. Det er Danmarks største og absolut førende forum for erfarne bestyrelsesmedlemmer. Ved alle fire konferencer præsenterer vi nogle af landets – og verdens – suverænt dygtigste eksperter og mest erfarne bestyrelsesformænd som indlægsholdere. Medlemskab af The Community giver naturligvis adgang til alle 4 konferencer.

”Fordele og ulemper ved internationale og multi-kulturelle bestyrelser”
Onsdag den 14. september 2022 kl. 13.00 - 17.00
Hotel Skt. Petri, Krystalgade 22, 1172 København K
– hvor vi med nok et spændende panel af danske og internationale bestyrelsesformænd og eksperter sætter fokus på de mange implicitte fordele ved internationalt sammensatte bestyrelser som f.eks. bredere markedsperspektiv, øget tværkulturel forståelse, generel ”diversity of thought”, etc. Vi italesætter dog også skyggesiden i denne forbindelse; bl.a. forskellige opfattelser af god corporate governance, sprogforviklinger samt tværkulturelle misforståelser bestyrelsesmedlemmerne imellem.
Mød bl.a.:
- Marianne Kirkegaard (Bestyrelsesformand for Baker & Baker og Fertin Pharma, og bestyrelsesmedlem i Pandora, Salling Group samt AAK)
- Didier Cossin (Professor i Corporate Governance på IMD og bestyrelsesformand for BERG Capital Management)
- Tom Behrens-Sørensen (Bestyrelsesmedlem I bl.a. Ecco, Hysan, China Merchants Group, NOL, Red Sea Gateway Terminal og RAK Ports)
- Kai Hammerich (Chair Nordic i Korn Ferry)
Tilmelding bedes foretaget til [email protected] senest fredag d. 9. september

“Digital Innovation & Cyber Risks - Two Sides of the Same Coin”
Torsdag den 24. november 2022
– hvor vi sætter fokus på paradokset, at digital innovation og cyber risks på én og samme tid dels repræsenterer mange virksomheders største muligheder hhv. største risici, og dels udgør to områder, hvor bestyrelserne står notorisk svagt rent kompetencemæssigt.